Skovlen i egen hånd

“Hvor er det en fornøjelse at møde folk, som laver noget, de elsker!” fortæller Brian Rasmussen efter en fotoopgave for magasinet Vital, som kommer ud til 60.000 borgere over 60 år i Århus Kommune.

Fotoopgave: Billeder fra Blomsterhaven, hvor fotografen tog fotos af de frivillige.

Frivillige hænder passer Blomsterdalen i Botanisk have i Århus.

I maj-nummeret skulle de have et tema om udendørsliv med inspiration til borgerne om, hvad de selv kunne gøre for at holde sig aktive.

Til det tema blev vi sendt ud for at tage billeder af aktive medlemmer fra foreningen Botanisk Haves Venner i Blomsterdalen.

“Da jeg kommer op i Blomsterdalen for at tage billeder den torsdag, er de i fuld gang og har nok at se til. Vi snakker lidt om deres initiativ, og de fortæller, at de godt vil have flere hænder i haven. Derfor tager jeg billeder, der appellerer til læserne om at komme og være med i fællesskabet,” fortæller fotografen.

“Hvis jeg tager nogle billeder, som inspirerer andre til at komme og give et nap med og få flere til at engagere sig i stedet for bare at sidde derhjemme”, så er min opgave som fotograf i høj grad lykkedes,” afslutter Brian Rasmussen.

Det var meget nemt for ham at falde ind som fotograf blandt de arbejdende frivillige, så det var ikke altid, de var klar over, at de lige var motivet på et billede. På den måde er de frivillige foreviget i deres naturlige arbejdsrutiner — uden særlige hensyn til fotografen.
 

Frivillige hænder reddede Blomsterdalen

Foreningen Botanisk Haves Venner har i bogstaveligste forstand reddet blomsterhaven ved indgangen til Botanisk Have fra Langelandsgade. Foreningen blev etableret, da byrådet havde besluttet at nedlægge bedene, for at kommunen ikke skulle bruge penge på at passe dem. Men Botanisk Haves Venner kom på banen og tilbød at passe bedene mod at kommunen lod dem stå.

Derfor kan alle havens gæster stadig gennem hele sommeren se roser og stauder i alle mulige afskygninger.

Se Botanisk Haves Venners Facebook-side, hvor du kan se, når der er fælles hakkedag. Så kan du bare dukke op.

Se artiklen om Blomsterdalen i Botanisk Have (side 31-31)

Bladr gerne videre til side 34 til artiklen om fuglefodring, hvor Fotografhuset også tog billeder til.

Copyright 2023 © All Rights Reserved, Fotografhuset