Det vi ikke ser

Fotoreportage fra skejby sygehus

At lave sprinkleranlæg til Danmarks største hospitalsbyggeri er en kompleks opgave.

Det blev tydeligt for vores fotograf Brian Rasmussen, da han var ude for at lave en billedreportage for Metalmagasinet fra Skejby.

“Det er altid interessant at komme på de helt store byggepladser i Danmark. Bare det at blive sikkerhedsgodkendt kan tage op til to timer, altså bare for at få lov til at komme ind. Derefter skal jeg så i gang med at fotografere,” fortæller fotograf Brian Rasmussen fra Fotografhuset og fortsætter:

“Det sværeste ved de store pladser er, at der er ledninger, betonelementer, rør, materialer og kraner og som regel masser af mennesker over det hele. Så det kan være en udfordring at finde de flotte billeder, men når det så lykkes, bliver det som regel råt og lækkert.”

Billedreportage_byggeri (Brian Rasmussen/fotografhuset)

Hans Jørgen Møller klemmer rørene til sprinkleranlægget sammen i stedet for at svejse dem. Det er en helt ny metode, som han ikke har prøvet før.

Billedreportagen fortæller historien om det vi ikke ser

Denne gang skulle han tage billeder af rørsmeden Hans Jørgen Møllers arbejde med at montere sprinkleranlæg på det nye Universitetshospital i Aarhus i Skejby. Han fangede ham i forskellige arbejdssituationer uden at forstyrre ham i sit arbejde.

“Som fotograf på en byggeplads handler det rigtig meget om at falde ind i miljøet og give plads til dem, der arbejder og have respekt for, at de har en travl hverdag med mange opgaver, de skal løse,” fortæller Brian Rasmussen, som har stor erfaring med at skyde billeder på byggepladser.

Fotoreportage_byggeri (Brian Rasmussen/fotografhuset)

Det store arbejde med at sætte sprinkleranlæg op kommer ikke til at syne af meget, når først loftet er sat på.

Det giver god mening med fotoreportager på byggepladser, for når byggeriet først er færdigt, tænker mange ikke over, hvilket kæmpe arbejde og mange små detaljer, der ligger bag – eller som her skjult oppe under loftet. Sprinkleranlægget skal sørge for, at der sendes vand ud til dyserne, hvis temperaturen kommer over 57 grader celsius. Det kræver et avanceret system af rørsamlinger, som forbinder hver enkelt dyse, der stikker ud under loftet.

#FunFacts 
Der skal monteres i alt 30.000 sprinklere i Det Nye Universitetshospital i Aarhus.
Når det er færdigbygget, bliver det byens største arbejdsplads. Det kommer til at fylde et areal, der svarer til hele byer som Skagen eller Ribe.

Se artiklen og flere billeder fra Fotografhuset i Metalmagasinet (maj 2015)

Se flere eksempler på fotos til billedreportager på hjemmesiden

Eller læs om, hvad Fotografhuset tilbyder inden for fotojournalistik

Leave a comment


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.


Fotografhuset arbejder med at fortælle virkelighedens og virksomheders historier til bladet, pressen, virksomheden og hjemmesiden i unikke billeder. Samtidig har vi igennem de sidste mange år arbejdet med video som fortælle form.

Følg os her:

Kontakt os

Copyright 2017 © All Rights Reserved, Fotografhuset