Workflow-Video

1 - 2 - 3 - 4 færdig video

Det skal være nemt for vores kunder

Det motto har vi igennem mere end 15 år efterlevet i fotografhuset. En del af det motto betyder, at der skal være gennemsigtighed i, hvad vi laver, og hvad en opgave indeholder.

Workflow

Definere opgaven

Vi har igennem de sidste mange år løst både foto og video opgaver for flere store virksomheder i Danmark. At få defineret opgaven fra start er en vigtig del af en god proces derfor starter vi altid med et opstarts møde hvor vi sammen kan snakke opgaven igennem.

Stram styring

En god produktion kræver en stram styring af tiden. Derfor har vi udviklet denne simple oversigt over, hvordan vi styrer processen i forhold til at få produceret en video hos os.
Ved at have  centrale styrings punkter kan vi hele tiden dykke ned i processen og sikre at vi er på rette vej.

Hvordan ser det ud

Om det er en ny profilvideo, en employer branding video eller lancering af et nyt produkt så kan vi hjælpe. Vi kan stå for hele processen eller del elementer af processen.

Her kan i se et eksempel på hvordan vi hjalp FUSION med at brande deres cykeltøj

Fotografhuset stod for hele processen fra ide, til udarbejdelse af storyboard til færdig klipning af videoen:

Flere forskellige uddannelser i en video.

Det var oplægget, da Danske Proffesionshøjskoler lancerede en ny hjemmeside. I tæt samarbejde med kunden fik vi koordineret og lavet optagelserne, til denne video der præsentere tre forskellige uddannelser. Videoen bliver brugt  som top banner på deres hjemmeside: Danske Professionshøjskoler

Hvis du  er kommet så langt ned på siden, så er du sikkert interesseret i at høre mere. Skriv til Brian eller ring for at høre hvordan vi sammen kan komme igang med at producere jeres video.

Skærmbillede 2019-08-21 kl. 09.23.28

Sørg for, at dine videoer giver merværdi

Det er ikke "bare lige" at lave en god video, der fanger og fastholder modtagerne

Som kommunikations- eller marketingmedarbejder kender du det sikkert. Det er besluttet, at der skal laves mere video – men ikke hvilken type af video, der skal laves. I sådan en situation er det vigtigt at huske på, at der skal være sammenhæng mellem videoen og den tekst, som videoen supplerer.

Med de alverdens videoer, der florerer på de sociale medier, er brugernes tålmodighed kort. De fleste falder fra allerede efter 5-10 sekunder. Derfor er det vigtigt at fange deres opmærksomhed med det samme – og fastholde den. Det gør man med en gennemtænkt video, der ikke bare skaber opmærksomhed til teksten, men også har en merværdi og giver brugeren lyst til at klikke videre ind i jeres univers.

For ejendomsmæglere er det de tre B’er, der er afgørende: Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Når du skal producere en video, er det de tre P’er, der er er afgørende: Planlægning, planlægning, planlægning.

Alt planlagt på forhånd
Det er nemlig ikke ”bare lige” at lave en god video. Udover at den skal være interessant at se, så skal den være nem at afkode og give merværdi. Det opnår man kun ved at planlægge sig ud af det. Og jo bedre du har planlagt, jo nemmere bliver det at skyde videoen og desto bedre et færdigt produkt bliver det.

Et eksempel er fra Dansk Golf Union, som i deres magasin bragte et tema med fysiske øvelser, der er gode at lave for golfspillere. Artiklen og billederne forklarer og viser, men det er ikke altid nemt at afkode dynamiske øvelser gennem statiske billeder. Her kan videoformatet i sig selv give merværdi til artikel og billeder.

Til produktionen af denne video samt tilhørende artikel og billeder var det hele planlagt på forhånd. De to personer i videoen vidste, hvilke øvelser der skulle filmes, og de havde derved mulighed for at forberede sig. Det er positivt, eftersom personer, der ikke er medievante kan have en tendens til at blive nervøse, når kameraet ruller. Derudover giver det dem en tryghed, når kameramanden ved, hvad der skal ske, og hvordan det skal ske – og så forløber det hele lettere.

Ønsker du rådgivning til, hvordan du kan lave videoer til din virksomhed?
Så kontakt Fotografhuset her

Skærmbillede 2019-08-21 kl. 08.58.36

Kommuniker som journalister

En journalistisk tilgang til content kan løfte jeres kommunikation

Den tid er gået, hvor vores målgruppe troligt læser alt, hvad vi sender ud til dem fra ende til anden – hvis den tid nogensinde har været her. De digitale medier har gjort os alle utålmodige. Vi kan ikke forvente, at vores content bliver liket, kommenteret, delt eller klikket på, bare fordi vi sender det ud til vores følgere på de sociale medier.

Med den tiltagende udbredelse af kommercielt content på de sociale medier er alle virksomheder og organisationer med en content marketing strategi blevet et slags medie, som konkurrerer med andre virksomheder og organisationer om brugernes opmærksomhed. Netop som de traditionelle medier gør.

Derfor kan det være en god idé som kommunikations- eller marketingmedarbejder, der producerer content at tage et kig på, hvad de traditionelle medier gør. For gennem en journalistisk tilgang til produktionen af content, kan I for alvor løfte jeres kommunikation.

Show it, don’t tell it

Et af de vigtigste journalistiske værktøjer til produktionen af digitalt content som fx video er at fortælle det vigtigste skal først - kort og præcist. Jo længere vi kommer ind i videoen, desto flere detaljer kan der bygges på. Allerede efter de første 5-10 sekunder er langt de fleste seere væk. Når du laver storyboardet til din video, er det derfor essentielt, at du allerede helt i starten fanger modtagerens opmærksomhed.

Et andet vigtigt værktøj er ”show it, don’t tell it”. I stedet for at fortælle om alle de gode ting ved jeres produkt, så er det meget mere interessant, hvis I viser alle de gode ting ved jeres produkt. Et eksempel på begge værktøjer er nedenstående video om Skolemælkslegatet.

En nem løsning ville være at sætte lederen af skolemælksordningen foran et kamera og lade vedkommende fortælle om legatet. Men det er også den kedeligste løsning. I stedet kan man gribe opgaven journalistisk an og fortælle en god historie – nemlig historien om en klasse, der modtog skolemælkslegatet, og hvad de fik ud af det.

Videoen har et interview med skolens styrkebørnehaveklasseleder, et interview med to af børnene og dækbilleder fra klassens tur til bondegården. Den viser, hvad skolemælkslegatet er, hvad modtagerne får ud af det, og hvorfor man bør søge det.

Det er en meget mere autentisk og tillidsvækkende måde at fortælle om produktet, fordi det ikke er virksomheden selv, der fortæller om, hvor fantastisk deres produkt er. Samtidigt fortæller videoen, hvillen værdi som produktet tilfører modtageren. Og sidst men ikke mindst er det nemt at identificere sig med personerne i videoen, og det er afgørende for om seerne bliver hængende i længere tid end 10 sekunder.

Ønsker du rådgivning til, hvordan du kan løfte din virksomheds kommunikation med hjælp fra journalistiske værktøjer?

Så kontakt Fotografhuset her

bro1

På toppen af Storebæltsbroen

Et besøg på Storebæltsbroen har altid været en drøm for mig. Det måtte være fantastisk at stå på toppen af en af pylonerne og kigge ud over broen, tænkte jeg. Så, da muligheden bød sig, var jeg ikke sen til at sige, ja tak. Se billeder fra min tur herunder. Det skulle vise sig at være en endnu større oplevelse end jeg havde turde håbe på. Opgaven bestod i at besøge nogen smede, der arbejder på hovedkablet. Altså det store kabel der er med til at holde broen på plads. Det foregik på den måde, at vi tog elevatoren op til toppen af pylonen(der er elevator inden i). Herefter kom vi op til et stort betondæk, hvor udsigten var helt fantastisk. Vi skulle så gå ned af hovedkablet til en lille servicevogn, der er spændt på kablet. Efter at have fået grundig instruktion i hvordan sikkerhedsudstyret skulle bruges, gik turen ud på kablet. Og WOW. Det er det vildeste, jeg nogensinde har prøvet. At gå mere end 250 meter oppe bare koblet fast med to carabinhager til en stålwire. Det var grænseoverskridende. Men sikke en oplevelse. Se evt en 360 graders video fra turen her: 360 graders video 
Golfhul

Op i luften

I dag er dronen en naturlig del af vores arbejde. Når vi enten i samarbejde med andre eller i direkte kontakt med kunderne har fokus på, at vise de bedste vinkler til at fortælle deres historie.

Magasinet DANSK GOLF har kåret de tre bedste golf huller i Danmark. Her har vi med dronen fotograferet forsiden fra Trehøje golfklubs hul 16. Det er kåret som Danmarks bedste par fire hul, hvorfor? Det må du selv læse mere om her: DANSK GOLF 


Billedet skulle vise forløbet af hullet samt hvordan det ligger i landskabet.

Se en lille teaserfilm for dronevideo her:  https://www.fotografhuset.dk/drone-eksempler/ ‎ eller her se filmen fra Dansk Metals konference her: Konference

Opgaven er løst i samarbejde med fotograf Rasmus Baaner.

Copyright 2023 © All Rights Reserved, Fotografhuset