Danske Malermestre går video-vejen

Fra idé til virkelighed

Det hele begyndte med en brochure, som Fotografhuset fik stukket i hånden.

I brochuren stod det beskrevet, hvilke syv kerneværdier, Danske Malermestre arbejder ud fra, og hvordan organisationen helt konkret hjælper deres medlemmer, som typisk er selvstændige malermestre.

“Vi ville rigtig gerne vise, hvilken værdi Danske Malermestre giver vores medlemmer,” fortæller Annika Ipsen, der er kommunikationsansvarlig hos Danske Malermestre.

Video kræver ekspertise
Brochuren blev startskuddet til et samarbejde, der havde et formål for øje; At vise, hvad Danske Malermestre gør for deres medlemmer gennem levende billeder.

Medarbejderne i Danske Malermestre havde selv været på et kursus, hvor de skulle lære at producere video, men det stod hurtigt klart for dem, at det kræver professionel ekspertise.

“Vi har selv været på et videokursus, men vi konkluderede hurtigt, at det skulle laves professionelt. Det er jo en faglighed i sig selv at producere video, og vi følte ikke, at vi selv var dygtige nok,” fortæller Annika.

Vis jeres værdi med video
Derfor blev samarbejdet med Fotografhuset og Brian etableret. Formålet var klart: at udvikle et videokoncept, der på både autentisk og professionel vis tydeliggør den værdi, som DM skaber for deres medlemmer. Både til at vise for nuværende og potentielt kommende medlemmer.

“Vi valgte at bruge Fotografhuset selvfølgelig på grund af erfaringen og professionalismen. Brian er virkelig god til at udvikle ting. Så jeg synes, det har været fedt at kunne bruge hinanden til at udvikle konceptet for videoerne,” siger hun.

Ud fra brochuren med de syv kerneværdier udviklede Fotografhuset i samarbejde med DM et koncept med syv videoer, der hver skulle kredse om én af kerneværdierne - visualiseret og fortalt gennem medlemmerne selv.

På den måde kunne Danske Malermestre vise, hvordan de gør en forskel for deres medlemmer på en overbevisende og troværdig måde, der taler til både følelser og fakta.

Se alle syv videoer på Danske Malermestres hjemmeside: her

Sparring

Hvad betød sparringen

Læs mere om hvad det har betydet at have god sparring for det endelige video resultat

Branding

Hvordan gjorde vi

Læs mere om hvordan vi hjalp Danske Malermestre med at øge deres branding ved hjælp af video