Sådan blev idéer til færdige videoer
Fotografhuset som sparringspartner
At lave video handler ikke kun om at trykke på optag.
Det handler om konceptudvikling, struktur og tæt sparring.
Det var præcis udgangspunktet, da Danske Malermestre kontaktede Fotografhuset. De ønskede at vise deres nuværende og potentielt nye medlemmer, hvilken værdi de skaber for deres medlemmer i hverdagen. Opgaven var klar: at fortælle historier, der både inspirerer og skaber genkendelse hos dem, de taler til.
“Jeg ville gerne være så meget inde over processen som muligt i forhold til at udvikle konceptet og deltage aktivt ved selv at stille spørgsmålene til vores medlemmer,” siger Annika Ipsen, kommunikationsansvarlig hos Danske Malermestre.
Et tæt samarbejde fra idé til færdig film
Fra første møde blev projektet med at producere syv videoer udviklet i tæt dialog. Fotografhuset fungerede som sparringspartner på alt fra idéudvikling og storyboard til spørgerammer og klipning.
Det har ifølge hende gjort samarbejdet både struktureret og fleksibelt. Og hun har nydt særligt godt af den erfaring og det skarpe blik for detaljerne, som Fotografhuset har bidraget med.
“Når vi har været ude og lave interviews, har Brian været god til at ‘kill my darlings’, fordi alle siger noget godt om alting,” fortæller Annika. “Der har han været god til at skærpe, hvad konceptet egentlig var for hver video.”
Resultatet er blev en serie af syv videoer, der formidler den forskel, de gør – fortalt gennem medlemmernes egne ord.
Tryghed foran kameraet
Noget af det vigtigste i processen har været at skabe en tryg og naturlig atmosfære for dem, der skulle medvirke.
“Vi har undervejs lavet nogle klare aftaler, og så synes jeg, at vi sammen har været gode til at få folk til at slappe af foran kameraet, når vi har været ude,” siger Annika Ipsen.
Det har resulteret i autentiske interviews, hvor malermestrene taler med nærvær og troværdighed, og hvor foreningens værdier har fået lov at træde tydeligt frem.
Den røde tråd
Samtidig var det vigtigt, at videoerne både var varierede og genkendelige. Så selvom hver video har sit eget udtryk og fokus, er der en tydelig sammenhæng.
“Vi har i samarbejde udviklet konceptet,” siger hun. “For os var det vigtigt, at videoerne ikke lignede hinanden for meget, men at vi samtidig fandt en rød tråd uden at miste forskelligheden.”
Og det mener hun, at de i samarbejde med Fotografhuset er lykkes med.
Læs og se mere hos Danske Malermestre: Her