Video, der løfter kommunikation og branding
Videoerne har givet Danske Malermestre et markant løft i både kommunikation og branding.
De viser tydeligt, hvilken værdi organisationen skaber for medlemmerne, og skaber engagement hos både eksisterende og potentielle medlemmer.
“Vi ville vise potentielle medlemmer, hvad man kan få ud af at være medlem af Danske Malermestre. I stedet for, at vi selv siger, at vi er dygtige, så er det fedt, at medlemmerne siger det, fordi vi tror mere på mennesker, end vi tror på organisationer,” siger Annika Ipsen kommunikationsansvarlig hos Danske Malermestre.
Nye målgruppper med video
Videoerne fungerer særligt godt på sociale medier, hvor de oplever, at de når målgruppen mere effektivt end tekst alene.
“Vi valgte at få produceret video, da vi tænkte, at vi kunne nå nogle andre målgrupper på vores sociale medier. Der står det stærkere, end hvis det kun havde været tekst. Som modtager er det hurtigere og lettere at se en video, end at skulle tygge sig igennem noget tekst,” forklarer hun.
Video, der virker
Effekten har været tydelig: der har været større respons, flere visninger og det har skabt tættere relationer til medlemmerne.
“Man kan se, at video virker. Det får mere respons end et skriftligt opslag på de sociale medier. Samtidig har det styrket forholdet til nogle af vores medlemmer, og det er bare fedt,” siger hun.
Fremadrettet er der ingen tvivl om værdien af samarbejdet:
“Vi vil gerne fortsætte vores samarbejde med Brian og Fotografhuset, da det er gået så godt, og han kender vores koncept og har været med til at udvikle det,” siger hun og tilføjer:
"Vi vil helt klart anbefale at samarbejde med Fotografhuset. De er superprofessionelle og ved, hvad det handler om. Og jeg er sikker på, at det bringer produktet på et højere niveau.”