Professionelle portrætter får dine artikler til at blive læst

Fortjener gode historier ikke gode billeder og portrætter?

De professionelle portrætter er effektive blikfang. De får folk til at stoppe op og tænke, hvad sker der her? Det giver dem forhåbenlig lyst til at læse videre og blive klogere på, hvad sagen drejer sig om.

Hos Fotografhuset har vi mange års erfaring med at fortælle historier gennem billeder. Vi dykker ned i historien bag artiklen og det menneske, vi står overfor. På den måde undgår vi et overfladisk og intetsigende resultat.

Billederne i galleriet herunder er et glimrende eksempel på netop dette. De er taget i forbindelse med temaet 'Når golf bliver redningsplanke' til bladet Dansk Golf. Her portrætterede vi Leif Lauritzen, der har kæmpet med stress, depresssion, angst og ludomani. Heldigvis hjalp kammeraterne i golfklubben ham tilbage på sporet. Derfor var det vigtigt at få taget nogle fotos, hvor man kunne se, at det var en mand, der havde oplevet nogle hårde ting, men at det nu er vendt.

Case: Når golf bliver redningsplanke

Udover forberedelse handler det også om at have god tid til at snakke sammen, når man skal tage gode portrætter. På den måde kan man som fotograf sætte sig ind i historien, så man får en fornemmelse af, hvad det er for en person, man står overfor, og hvad billederne skal udtrykke.

Leif var meget cool omkring situationen og havde sat god tid af til, at vi kunne lave billeder.  Her havde vi det meste af en dag, så vi undgik, at arbejdet blev forhastet. Der skal ikke nødvendigvis bruges en hel dag hver gang, men i dette tilfælde gav det et rigtig godt resultat, så vi fik billeder og artikel til at hænge sammen.

På det første billede, er det særligt det eftertænksomme blik, vi har arbejdet med. Vi understøtter historien ved, at han kigger ud af billedet ud mod fremtiden. På den måde tydeliggører vi det interessante. Samtidig havde vi også et dejligt blødt lys her, der ligger rigtig fint.

Når vi på denne måde kæler for detaljerne, får det folk til at bruge mere tid på studere billedet, end de ville have gjort ved et almindeligt portræt. Det er netop det, et billede skal kunne. Det skal få læseren til at stoppe op og bruge tid på at læse artiklen.

Når du har tjekket galleriet ud, kan du se, hvordan billederne blev brugt i Dansk Golf nr. 3 2018 på side 42-43 og 50-51

Har du en foto- eller videoopgave, hvor du har bruge for en professionel og flot løsning, hvor dit budskab bliver indfanget og formidlet videre? Så er du mere en velkommen til at kontakte os for at få en indledende samtale.

[aesop_gallery id="2792" revealfx="off" overlay_revealfx="off"]

Copyright 2023 © All Rights Reserved, Fotografhuset